Tekst: Benny Andersen. Musik: Traditionel
Når den slumrende bjørn i sit hi
vågner op efter langvarig dvale
og går ned i de grønnende dale
er den russiske vinter forbi.
Den er slunken og finder et sted
hvor bier har efterladt honning
men den savner en plyspelset dronning
den kan dele sin livsglæde med.
Ved en flod hvor den sorte stork står
og forellerne springer så sprælske
ser han hende han drømte at elske
dukke frem af den russiske vår.
Det er solskin og forår igen
efter vinterens hvasse strabadsfrost -
Vær velkommen, du signede Glasnost
og vel mødt, du, min elskede ven!
Selvom hunbjørnen først er lidt sky
si'r hun ja til sin kærlige mage.
De går - uden at se sig tilbage -
mod en sommer, forjættende ny.