Kære Alle! Det her har faktisk været en svær video at lave. Følelsesmæssigt har det påvirket mig at dele Mortens historie. Og det er IKKE for at sensationalisere det!
For når man sidder med sådan et projekt, så bruger man typisk lang tid på det. Man hører historien igen og igen. Retter til. Klipper til. Indsætter. Sletter osv. Og i denne fase har Mortens beretning sat sig som en modhage i min sjæl. Jeg glemmer aldrig dette interview og dets detaljer. Jeg glemmer aldrig Morten og hans fantastiske væsen. Og jeg har den dybeste respekt for, hvordan han har kunne navigere sin vej gennem tilværelsen, med en oplevelse af så voldsom en karakter i bagagen. Jeg kan kun gisne om hvor svært det har været og hvor vanskeligt det forsat må være. Men Mortens historie er vigtig at høre fordi den giver os, os der ikke var med, os der ikke så hvad han så, livskraft og mod.
Tusind tak til Morten Boje Hviid, Adm. direktør for Landbrug & Fødevare og et stort tak til Pressechef, Simon Graugaard Schmidt for at hjælpe med at få dette interview muliggjort.