Jesper Dahl, bedre kendt som "Jokeren", lever det, man på mange måder kan kalde, et fuldkommen sindssygt liv – og det er på både godt og ondt. Han maler, laver musik, drikker te, tager stoffer og så er han begyndt at bage boller. Nogle, han faktisk også sælger ud af sin lyserøde garage i Vejby Strand i Nordsjælland. Og det er derfor, at det i denne uge er ham, der bliver besøgt. Benjamin skal nemlig hjælpe til med at bage Jokerens boller.
De to har mødtes før – de har endda optrådt på Roskilde Festival sammen – så der er derfor også meget, der skal vendes. Nogle ville måske kalde dette program for et decideret kaosafsnit, og man ville ikke nødvendigvis kunne tale dem imod. Men sådan er det jo også med livet. Engang i mellem er der mere fart på end andre dage, og så er det bare at læne sig tilbage og nyde turen. Så værsgo at gøre netop dét! God fornøjelse!
Credits:
Vært: Benjamin Hav
Kamera: Mathias Birch
Klip: Mark Balstrup
Undertekst: Michael Hedelain
Tilrettelæggelse: Alexander Vinther
Produktionsleder: Lukas Semlali
Produktion: Katrine Ravn og Ole Nørup
Køb billetter til Benjamin Hav & Familien 2025: tix.to/benjaminhav
Link til det hele: shor.by/benjaminhav/
Kontakt redaktionen: [email protected]
Kontakt booking: [email protected]