Siden de første mennesker satte deres fod på det areal, der nu kaldes Danmark, har det været en udfordring at kunne krydse de hindringer, vi i dag ser vandet som. I datiden var det nok omvendt: Landet var mere eller mindre overgroet, så søer, vandløb og hav var noget mere tilgængeligt når datidens indbyggere var på rejse.
Allerede i forhistorisk tid blev der dog etableret vadesteder og mindre broer, så det blev muligt at følge de stier over land, der udviklede sig. Og de, der var så fremsynede, fik dermed en indtægtskilde, idet en passage ikke var gratis. Et princip, der flittigt er holdt i hævd af tidens skiftende regeringer...