Havørred - Dagbogen v/ Benny Hedegaard
Her er det muligt at følge min jagt på havørreder fra kysten. Jeg opsøger forskellige Hotspots, primært Fynske / Langelandske kystpladser, som vises (luftfotos mm.), også for mig nye steder, så jeg har flere valgmuligheder når jeg er af sted. Vejr og vind afgør nemlig hvor jeg tager hen. Jeg viser også hvilket endegrej jeg fanger med på samt info om hjul, line, fiskestang og ikke mindst også info om mit fiskeri med Bombarda og rejefluer. Mine kystture optager jeg på video med mit GoPro11, og disse optagelser er så samtidig min Dagbog / Fiskejournal. Derfor titlen "Havørred - Dagbogen". Kvaliteten synes jeg er god nemlig 4K / HD. Her har jeg og seerne så mulighed for at se en fight / "flex på klingen". Ud over at jeg møder andre lystfiskere på mine ture, så har jeg øjnene åbne for Naturen omkring mig, og ser bl.a. Marsvin, sæler, Havørne osv. osv.. Glæd Jer og følg mig meget gerne, ligesom jeg vil sætte pris på at I vil abonnere på min YouTube-kanal og dele det med andre. Ganske Gratis